Mit navn er Lene, jeg er 44 år, gift på 18. år med min mand Kenneth. Sammen har vi 3 børn i alderen 14-16-18.
Kenneth har eget firma. Nogle gange vil han skulle møde på andre tidspunkter, så jeres børn vil lære ham at kende. Han er godkendt som vikar.
Jeg arbejder ud fra en anerkendende og inkluderende tilgang i forhold til børn og forældre. Jeg er god til at skabe gode relationer til børn og deres forældre. Meget omsorgsfuld og møder børnene i børnehøjde. For mig er det vigtigt at børn og forældre mødes med et smil og hilsen. Smil smitter og der er ingen bedre start på dagen end et smil. Jeg er meget åben, humoristisk og har masser af gå-på-mod og meget pligtopfyldende. Her vil dit barn blive en del af “vores” familie, da jeg er så heldig at tilbringe mange timer med jeres barn.
Vi bor i eget hus i lukket vænge. Vi har en fantastisk stor terrasse med legehus, nedgravet sandkasse og masser af plads og køre scooter, cykel eller spille bold 😊